Historien bag

Da EnableIT (firmaet bag VirkPåNettet.dk) blev startet i 2002, af Klavs Klavsen, var fokus på konsulentarbejdet og selvom jeg godt kunne håndkode mit eget hjemmeside system, mente jeg ikke det var en optimal anvendelse af ressourcer. Derfor søgte jeg efter et Open Source CMS (primært pga. den fleksibilitet og frihed Open Source giver en) og fandt et der levede op til mine behov.

Senere kom flere andre selvstændige familiemedlemmer og havde historier om kollegaer/bekendte der havde betalt op til 30.000 kr. for en hjemmeside og samtidigt skulle betale flere hundrede kr. hver gang de ville have opdateret hjemmesiden, og spurgte om ikke jeg havde en bedre og billigere løsning til dem.

Det fik mig til at tænke på det CMS system  jeg selv anvendte og at det egentlig kunne være en god løsning på deres problem. Og når nu andre åbenbart betalte så meget for en hjemmeside, måtte der jo være flere som kunne have behov for en god og billig løsning, så min kone og jeg fandt på VirkPåNettet.dk, som står for Virksomhed På internettet og Virk (læs:funger) på internettet.

Den dag idag har flere familiemedlemmer deres hjemmeside hos mig og min kone (deriblandt www.karismacentret.dk og www.bkbyg.nu).

Om Firmaet

EnableIT startede den 1. Januar 2002 som en idealistisk virksomhed der er engageret i Open Source og som ønsker at give erhvervslivet adgang til de muligheder Open Source giver, så længe det også giver en økonomisk fordel i forhold til tilsvarende Closed Source løsninger.

EnableIT skaber kontakten mellem Open Source miljøet, og de virksomheder der ønsker at benytte sig af de muligheder Open Source giver. Vi betragter os som integratorer der samler det arbejde, andre har udført. Vi udvikler ikke selv applikationer, men bidrager aktivt til de produkter Open Source miljøet tilbyder, da de er svære at slå.

 

Hvem er vi?

 

Lisbeth Ammitzbøll Hansen
Lisbeth
Klavs Klavsen